Tilbage til kalenderen
Kultur

Klog på Kunsten: Ovartacis fabulerende univers

tors. 17. sep. 2026 kl. 19:00-20:20 Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Hvem var Ovartaci? Og hvordan hænger et ekstraordinært liv sammen med et af de mest særegne kunstnerskaber i dansk kunsthistorie?

I denne udgave af Klog på Kunsten går Kunstens kunstformidler i dybden med udstillingen Ovartaci – Jeg begyndte som paradisfugl. Glæd dig til at blive klogere på en kunstner, der gennem seks årtier skabte et enestående livsværk under exceptionelle vilkår. Vi ser nærmere på Ovartacis fabulerende univers med surrealistiske fortællinger, dæmoniske skabninger og kvinder, der stråler af livslyst, længsel og sammenhørighed. Samtidig dykker vi ned i de temaer, der præger værkerne – identitet, frihed, spiritualitet og længslen efter at blive accepteret for den, man er. Du får også et indblik i, hvordan Ovartacis kunst indskriver sig i både dansk og international kunsthistorie gennem forbindelser til blandt andet Cobra-bevægelsen og art brut. Klog på Kunsten er en oplagt mulighed for at gå i dybden med udstillingen Ovartaci – Jeg begyndte som paradisfugl, som kan opleves på Kunsten fra 8. september 2026 til 29. marts 2027. Det kræver ingen særlig viden om kunst at være med – blot nysgerrighed og lysten til at blive klogere.

Sted
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Adresse
Kong Christians Alle 50, Aalborg
Arrangør
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kontakt
kunsten@kunsten.dk