
Vin & Viden: På vej mod Europa – og på vej ind i fællesskabet
Hvad sker der, når mennesker krydser grænser? Og hvordan former migration både livet undervejs og muligheden for at blive en del af et nyt samfund?
Til denne udgave af Vin & Viden sætter to forskere fokus på migration fra hver sin vinkel. Det ene oplæg følger de mennesker, der forsvinder på vej mod Europa, og de efterladtes kamp for svar. Det andet undersøger, hvordan deltagelse i foreningsliv og frivillighed kan skabe tilknytning, fællesskab og integration. Stemmer fra stilheden: Efterladtes søgning efter de forsvundne Tusindvis af mennesker mister hvert år livet i forsøget på at migrere til Europa ad irregulære ruter. Mange bliver aldrig fundet eller identificeret, mens andre forbliver navnløse, selv når de når Europas kyster. I dette oplæg følger Anja Simonsen de efterladtes søgen efter viden om deres forsvundne familiemedlemmer og de retsmedicineres arbejde, der forsøger at give dem svar. Oplægget giver et indblik i de menneskelige konsekvenser af migration og de udfordringer, der opstår, når de døde aldrig bliver identificeret. Indvandrere og efterkommeres deltagelse i foreningsliv og frivillighed – en vej til integration? Foreningsliv og frivillighed spiller en central rolle i det danske samfund. Men i hvilken grad bliver indvandrere og deres efterkommere en del af denne fællesskabsarena? Og hvilken betydning har deltagelsen for integration og samfundsmæssig tilknytning? Hans-Peter Y. Qvist giver et indblik i forskningen om indvandreres og efterkommeres deltagelse i foreningsliv og frivilligt arbejde. Oplægget belyser både potentialerne og de barrierer, der kan stå i vejen for, at foreningslivet bliver en vej til integration.
- Sted
- Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
- Adresse
- Kong Christians Alle 50, Aalborg
- Arrangør
- Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
- Kontakt
- kunsten@kunsten.dk